Med over 3 millioner downloads per afsnit er HBO’s hit serie Game of Thrones uden tvivl den mest piratkopierede TV-serie i denne sæson. Data indsamlet af TorrentFreak viser, at de fleste af piraterne kommer fra Australien, mens London topper listen over piratsider. Men hvorfor har disse mennesker vendt sig til BitTorrent?
Om et par timer vil et nyt afsnit af Game of Thrones vise sig på BitTorrent, og få dage senere vil mellem 3 og 4 millioner mennesker have downloadet denne uofficielle udgivelse.
Statistikker indsamlet af TorrentFreak afslører, at flere folk downloader showet sammenlignet med sidste år, da det fik pladsen som det andet mest downloadede TV-show i 2011. Antallet af ugentlige downloads verden over er cirka det samme som det angivne antal seere af HBO i USA, men hvorfor?
En af de største grunde til popularitet blandt pirater er den internationale forsinkelse i visning. I Australien, for eksempel, må fans vente en uge før de kan se det nyeste afsnit. Så det er næppe en overraskelse, at nogle vender sig mod BitTorrent i stedet.
Og ganske rigtigt, hvis vi ser på de lande, hvor Game of Thrones downloades mest, ligger Australien på toppen med 10.1% af alle downloads (baseret på et enkelt afsnit).
Men forsinkelser er kun en del af problemet. Det faktum, at showet kun er tilgængeligt for dem, der betaler for et HBO abonnement hjælper heller ikke. Dette forklarer, hvorfor hundrede tusinder af folk fra USA foretrækker at bruge BitTorrent.
Det samme gælder også for Canada og Det Forenede Kongerige, som ligger på tredje og fjerde pladsen på listen over piratkonger. Hvis vi kigger på byernes rangsætning står London i spidsen fulgt af Sydney, Melbourne og Amsterdam.
Til en vis grad kan man påstå, at HBO selv er at anklage for Game of Throne’s succes på BitTorrent. De vil holde adgang til deres show “eksklusiv”, og selv Netflix var ikke i stand til at købe rettighederne, ligegyldigt hvor meget de tilbød.
Om dette er den bedste beslutning hvad indtjening angår er svært at sige, men det er klart at HBO foretrækker eksklusivitet frem for mindre piratkopiering. Og hvem ved, måske sælger de endda abonnementer til BitTorrent downloadere i det lange løb.
Disse grunde er naturligvis ikke udtømmende, der er mange grunde til, at folk tager til BitTorrent. For nogle er det simpelthen blevet en vane der er svær at slippe, lige gyldigt hvor de bor, og hvor godt det lovlige alternativ er.
Hvis der er nogen Game of Thrones pirater, der læser dette, så lad os høre, hvad der driver jer i kommentarerne.

